Forventet værdi gør hverdagens økonomiske valg lettere at gennemskue

Når man overvejer en ekstra garanti, er det første spørgsmål ofte, om det er værd at betale 600 kroner. Svaret afhænger både af, hvad en reparation koster, og af hvor stor sandsynligheden er for, at den bliver nødvendig. Det regnestykke kaldes forventet værdi. Begrebet bruges også om spilleautomater, men det er lige så nyttigt, når man sammenligner forsikringer og andre udgifter i husholdningen.

Ordet forventet kan snyde. Resultatet er et vægtet gennemsnit af mulige udfald, ikke en forudsigelse om den næste regning. Man ganger hvert beløb med dets sandsynlighed og lægger bidragene sammen. Betalinger, man under alle omstændigheder skal af med, fx prisen for et tilkøb eller et abonnement, skal også med i regnestykket.

En reparation til 3.000 kroner

Tag for eksempel et apparat, hvor der i en bestemt periode er 10 procent risiko for en reparation på 3.000 kroner og 90 procent sandsynlighed for ingen reparationsudgift. Den forventede udgift bliver 300 kroner. Tallene er et tænkt eksempel, ikke en opgørelse over fejl på et bestemt produkt.

Ingen får nødvendigvis en regning på 300 kroner. I eksemplet bliver regningen enten nul eller 3.000. Gennemsnittet hjælper med at sammenligne løsninger, men det siger ikke noget om, hvor meget der skal stå på kontoen den dag, noget går i stykker.

Hvad køber den ekstra garanti

Når det gælder den ekstra garanti, koster den i eksemplet 600 kroner og dækker hele reparationen uden selvrisiko. Man betaler dermed mere end den forventede reparationsudgift. Til gengæld bliver en mulig større regning erstattet af en kendt betaling. Om det er attraktivt, afhænger blandt andet af, hvor let husstanden kan undvære de 3.000 kroner.

I virkeligheden skal man læse dækningen først. Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at reklamationsret og indboforsikring kan være relevante, før man køber ekstra dækning. Regnestykket bør kun omfatte de udgifter, tilkøbet faktisk overtager.

En selvrisiko ændrer også resultatet. Dækker ordningen kun 2.000 af de 3.000 kroner, er den forventede dækkede udgift 200 kroner ved samme risiko. Man skal derfor sammenligne prisen med den mulige erstatning og ikke automatisk med apparatets nypris.

En forsikring kan være fornuftig uden et positivt gennemsnit

Tænk nu på et langt større tab. Antag for eksemplets skyld en årlig risiko på én procent for en skade på 200.000 kroner. Den forventede skadeudgift er 2.000 kroner om året. En præmie på 3.000 kroner ligger højere, men en enkelt skade kan være umulig at betale af den almindelige opsparing.

En væsentlig del af forsikringens formål er netop at få økonomien til at kunne bære et uheld, som ellers ville vælte budgettet. Selskabet skal samtidig dække administration og øvrige omkostninger. En sammenligning, der kun ser på forventede erstatninger, fortæller derfor ikke alt om værdien af at være dækket.

En opsparing har også en tidshorisont

Kigger man på en konto med en fast årlig rente på to procent, giver 10.000 kroner 200 kroner i rente efter ét år, hvis pengene står urørt hele perioden. Her behøver man ikke opstille flere renteudfald, når renten er aftalt for perioden. Eksemplet ser bort fra skat og gebyrer.

Når renten er variabel, kender man derimod ikke nødvendigvis hele årets forrentning på forhånd. Et forventet rentebeløb kræver da antagelser om, hvordan renten udvikler sig. Og skal pengene bruges om tre måneder, er et helt års rentebeløb ikke det relevante sammenligningsgrundlag.

Også her spiller tid en rolle: det samme beløb kan ikke nødvendigvis købe det samme om et år. Inflation påvirker købekraften, mens skatter og gebyrer påvirker, hvor meget af renten der bliver tilbage. De forhold bør stå ved siden af forventningen, når alternativerne sammenlignes.

Når man sammenligner alternativer, skal man også holde perioderne ens. En garanti, der gælder i tre år, kan ikke vurderes ud fra ét års fejlrisiko alene. Skriv både dækningsperioden og de mulige beløb ned, før du sammenligner. Ellers kan et korrekt gangestykke stadig besvare det forkerte spørgsmål.

En præmiekonkurrence viser forskellen på udbetaling og overskud

Tag for eksempel en tænkt konkurrence, hvor 1.000 deltagere hver betaler 20 kroner for at være med. Én deltager får 10.000 kroner, og der er ingen andre præmier. Den forventede udbetaling pr. deltager er 10 kroner, fordi hver deltager har én chance ud af 1.000 for at få beløbet.

Når deltagerprisen trækkes fra, bliver den forventede nettoværdi minus ti kroner pr. deltager. Det betyder ikke, at den enkelte deltager får præcis det resultat. Udfaldet er enten ingen udbetaling eller hele beløbet, mens deltagerprisen ligger fast.

Usikre sandsynligheder giver usikre regnestykker

Når det gælder hverdagens valg, er den vanskelige del ofte at vurdere sandsynligheden. I reparationseksemplet bliver den forventede udgift 600 kroner, hvis fejlrisikoen er 20 procent frem for ti. Vurderingen af tilkøbet ændrer sig dermed, selv om prisen er uændret.

Man kan derfor med fordel bruge flere plausible scenarier, når risikoen er ukendt. Så viser regnestykket, hvilke antagelser beslutningen afhænger af. Først derefter kommer spørgsmålet om, hvor stort et tab ens egen økonomi kan bære.

Kenneth Jørgensen

Journalist, NordAvis

Kenneth Jørgensen er chefredaktør på NordAvis og skriver om løn, skat, dagpenge og privatøkonomi i Danmark. Artiklerne bygger på primære kilder som Danmarks Statistik, Skattestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet og bliver opdateret, når satser og regler ændres.