Det danske spillemarked havde i 2025 en samlet bruttospilleindtægt på 11,5 milliarder kroner, og onlinekasino stod for 38 procent af den. Langt fra alle de penge ender dog som overskud hos spiludbyderne. Bruttospilleindtægten er nemlig opgjort efter udbetalte gevinster, men før afgifter til staten og udgifter til blandt andet administration og tekniske løsninger. En virksomhed, der driver casino på nettet i Danmark kan altså langt fra beholde alle de penge, der tilgår virksomheden, for der er en lang række poster, som skal medregnes.
Omsætning og indtjening er to forskellige ting
Når Spillemyndigheden offentliggør tal for det danske spillemarked, så bruges der et begreb der kaldes bruttospilleindtægt og som ofte bliver forkortet ‘BSI’. BSI bliver af nogle forvekslet med omsætning, men det er ikke helt tilfældet, for der er her ikke tale om virksomhedens samlede omsætning.
BSI betegner i stedet den forskel der er mellem spillernes indsatser og de gevinster, der bliver udbetalt på spillesiden. Hvis der for eksempel bliver spillet for 100 millioner kroner, og 94 millioner af disse 100 mio bliver udbetalt som gevinster, så er bruttospilleindtægten dermed på 6 millioner kroner.
De 6 millioner kroner skal imidlertid dække en hel del mere end bare virksomhedens overskud. Der skal nemlig derudover også betales spilleafgift, og der er udgifter der skal betales til den daglige drift, som netop kræver både medarbejdere, teknologi og forskellige eksterne tjenester.
Derfor kan to spiludbydere med nogenlunde samme bruttospilleindtægt sagtens ende med at have vidt forskellige økonomiske resultater.
Staten tager 28 procent af bruttospilleindtægten
En af de største faste poster i regnskabet for et online casino i Danmark er den danske spilleafgift. Denne afgift ligger på 28 procent af bruttospilleindtægten for onlinekasinoer med dansk spilletilladelse og administreres af Skattestyrelsen.
Man skal her være opmærksom på at selve afgiften ikke beregnes ud af virksomhedens overskud, men at den i stedet bliver opkrævet på baggrund af spilleindtægten, og det er altså inden at de almindelige driftsomkostninger er trukket fra.
Hvis vi vender tilbage til eksemplet med den tidligere nævnte bruttospilleindtægt på 6 millioner kroner fra forrige afsnit, så skal der altså her betales 1,68 millioner kroner i spilleafgift.
Med dette står selskabet tilbage med i alt 4,32 millioner kroner, der så skal dække resten af spillevirksomhedens udgifter.
Spilleafgiften er derfor en væsentlig forklaring på, hvorfor de offentliggjorte tal for spillemarkedets indtægter ikke nødvendigvis siger særligt meget om hvad de forskellige spiludbydere tjener.
Spillemyndigheden opkræver også gebyrer
Udover spilleafgiften skal de danske spillevirksomheder også betale særlige gebyrer til Spillemyndigheden. Der er blandt andet tale om et årligt gebyr, som afhænger af størrelsen på den afgiftspligtige bruttospilleindtægt.
Det årlige gebyr for en tilladelse til onlinekasino ligger i 2026 på 73.200 kroner for virksomheder med en bruttospilleindtægt på under fem millioner kroner, mens de største virksomheder med en bruttospilleindtægt på 500 millioner kroner eller derover skal betale 6.447.500 kroner.
Der er derfor stor forskel på udgiften for en større spillevirksomhed og for en mindre operatør på det danske marked. De forskellige gebyrer bliver reguleret løbende og de skal regnes ind i virksomhedernes budgetter på samme måde som spillevirksomhedernes øvrige faste omkostninger.
Selvom de mindre virksomheder betaler et mindre gebyr end de store, så kan selv det laveste gebyr på 73.200 kroner fylde meget i det samlede regnskab.
MitID og den digitale identifikation
Der er også en anden og ret særlig udgiftspost for danske spiludbydere, som får licens af Spillemyndigheden. Denne udgiftspost har med de tekniske systemer at gøre. Licenserede danske spillesider bruger typisk MitID til at bekræfte spillernes identitet på spillesiden. Det kræver at selve hjemmesiden er sat op til det og det kræver som regel en integration, der koster nogle penge.
Selve MitID-løsningen er kun en del af udgiften, for virksomheden skal også have systemer, der kan håndtere alt lige fra kundernes oplysninger til registreringer og forskellige sikkerhedskontroller. Det kan her hurtigt blive nødvendigt at skulle købe tekniske løsninger hos eksterne leverandører, ligesom systemerne skal vedligeholdes og opdateres løbende.
Der kommer derudover også et større arbejde med at sikre, at oplysningerne bliver behandlet korrekt. Det er en opgave, som både involverer virksomhedens tekniske afdeling og medarbejdere med ansvar for administration og datasikkerhed.
ROFUS kræver også tekniske løsninger
Alle spillesider der får licens i Danmark skal også sørge for at have integreret deres spilleside med ROFUS. ROFUS er det danske register over frivillig udelukkelse, hvor spillere kan udelukke sig selv fra alle spillesider med dansk licens.
Den enkelte spiludbyder skal have integreret ROFUS ordningen i sit eget system så spillesiden kan kommunikere med ROFUS-ordningen. Hele forbindelsen skal fungere sammen med spilsidens øvrige kontosystemer og det kræver derfor en udgift til at bygge den tekniske kobling, men det kræver også en løbende udgift til at vedligeholde forbindelsen.
Omkostninger ved hvidvaskkontrol
Et andet område som også kræver udgifter er de processer, som hører ind under hvidvaskkontrollen. For at kunne køre en effektiv hvidvaskkontrol, der lever op til den danske spillelovgivnings krav, så skal spillevirksomheden bruge penge på at etablere og vedligeholde kundekendskab, samt kontrol af overførsler og dokumentation af forskellige økonomiske forhold.
Der skal betales penge til mandskab, som skal gennemgå personlige og økonomiske oplysninger og når der skal opfølges på bestemte transaktioner eller når der skal handles på intern dokumentation fra kunder. Spiludbyderne har derfor flere personer som arbejder med det man kalder compliance.
De almindelige driftsudgifter skal også betales
Udover de nævnte udgifter skal der også betales en lang række helt almindelige udgifter, som altid forekommer når man driver en digital virksomhed. Der skal betales lønninger til medarbejdere, der er udgifter til kundeservice, til drift af server og ikke mindst til markedsføring. Der skal derudover også ofte betales penge til de virksomheder som leverer spil og software.
Man kan derfor konkludere at det er svært at vurdere de danske spiludbyderes økonomi alene ud fra de penge, de får ind i spilleindtægter. Først efter fradrag af afgifter, gebyrer og driftsomkostninger tegner der sig et klarere og mere retvisende billede af virksomhedens økonomiske resultat.
