Is, i form af gletschere, iskapper og havisen – er en afgørende del af Jordens klimasystem. Isen regulerer global temperatur via albedoeffekten (refleksion af sollys), bidrager til havniveauet og er en unik arkiv over millioner af år af klimahistorie. Men verdens is smelter i et hastigt tempo, og konsekvenserne er globale.
Grønlands indlandsis og Antarktis’ isskjold indeholder tilsammen nok vand til at hæve det globale havniveau med over 65 meter, hvis de smeltede fuldstændigt. Heldigvis sker dette ikke på én gang – men selv partielle tab er alvorlige. Nuværende projektioner peger på havniveaustigninger på 0,3–1,1 meter inden 2100, afhængigt af fremtidige udledninger.
Verdens vigtigste isreserver
| Region | Isvolumen | Potentiel havniveaustigning ved total afsmeltning |
|---|---|---|
| Antarktis (østlig) | 26,5 mio. km³ | ~58 m |
| Antarktis (vestlig) | 2,6 mio. km³ | ~5 m |
| Grønlands indlandsis | 2,85 mio. km³ | ~7,2 m |
| Gletschere (resten af verden) | ~170.000 km³ | ~0,5 m |
Grønlands is – Danmarks arktiske klimabarometer
For Danmark er Grønlands indlandsis særlig vigtig – dels som nabo og dels som klimaindikator. Grønlands iskappe mister hvert år masser af is svarende til hundredvis af milliarder tons. De seneste årtier er afsmeltningen accelereret:
- 1990’erne: Relativt stabilt isnettotab
- 2000’erne: Accelererende tab, særligt fra udsilingsgletschere
- 2010’erne–nu: Rekordsmeltning observeret, isarkets masse falder hurtigere
Grønland mister nu ca. 280 milliarder tons is per år i gennemsnit. Dette alene bidrager med ca. 0,7 mm til det globale havniveaus stigning hvert år.
Havisen i Arktis
Udover indlandsisen er Arktis’ havis dramatisk reduceret de seneste årtier. Sommerens minimale havisudbredelse er faldet med ~40% siden 1979. Dette har konsekvenser:
- Isbjørne mister levehabitat og jagtgrundlag
- Nordpassager åbner for skibstrafik (strategisk men også klimapåvirkende)
- Arktisk opvarmning accelererer – et positivt feedback-loop
- Lokal vejrændring påvirker vejrmønstre i Europa og Nordamerika
Albedoeffekten – is som termostat
Is og sne er hvide og reflekterer 80–90% af indkommende sollys tilbage i rummet. Åbent hav reflekterer kun 10%. Når is smelter og erstattes af hav, absorberes mere varme, der medfører yderligere opvarmning og mere issmeltning – et accelererende loop. Dette er en af de mest bekymrende positive feedbacks i klimasystemet.
Hvad siger videnskaben om fremtiden?
- IPCC 6. rapport (2021): Arktis vil sandsynligvis opleve isbsfrie somre inden 2050 under alle scenarier undtagen det mest ambitiøse emissionsreduktionsscenarie.
- Grønland: Selv under Paris-aftalen (1,5°C mål) vil Grønland miste betragtelig is og bidrage med 6–13 cm til havniveaustigninger inden 2100.
- Havniveau: 0,3–1,1 m stigning globalt inden 2100 afhængigt af udledningsscenarie.
Hvad kan gøres?
Reduktion af drivhusgasudledninger er den primære løsning. Derudover forskes i:
- Isarkets stabilisering via geotekniske tiltag (kontroversielle)
- Kystbeskyttelse og tilpasning i lavtliggende regioner
- Tidlig varsling af kritiske tippunkter
Konklusion
Is er meget mere end frossen vand – det er Jordens termostat, klimaarkiv og en afgørende buffer mod havniveaustigninger. Tabet af is i Arktis, Grønland og gletschere globalt er en af de mest synlige og målbare konsekvenser af klimaforandringerne og en påmindelse om behovet for ambitiøs klimapolitik.
Ofte stillede spørgsmål om is og klimaforandringer
Hvor meget ville havniveauet stige, hvis al is smeltede?
Over 65 meter. Østantarktis rummer alene nok is til ca. 58 meter, Vestantarktis ca. 5 meter, Grønlands indlandsis ca. 7,2 meter og verdens øvrige gletschere ca. 0,5 meter. Det sker ikke på én gang: aktuelle projektioner peger på havniveaustigninger på 0,3–1,1 meter inden 2100 afhængigt af fremtidige udledninger.
Hvor meget is mister Grønland om året?
Ca. 280 milliarder tons i gennemsnit, hvilket alene bidrager med omkring 0,7 mm til den globale havniveaustigning hvert år. Afsmeltningen er accelereret markant: 1990’erne havde et relativt stabilt nettotab, 2000’erne et accelererende tab særligt fra udløbsgletscherne, og fra 2010’erne og frem er der observeret rekordsmeltning.
Hvad er albedoeffekten?
Is og sne er hvide og reflekterer 80–90 procent af det indkommende sollys tilbage i rummet, mens åbent hav kun reflekterer omkring 10 procent. Når is smelter og erstattes af hav, absorberes mere varme, hvilket giver yderligere opvarmning og mere afsmeltning. Det er en af de mest bekymrende positive feedbacks i hele klimasystemet.
Hvor meget er havisen i Arktis skrumpet?
Sommerens minimale havisudbredelse er faldet med ca. 40 procent siden 1979. Konsekvenserne er, at isbjørne mister levehabitat og jagtgrundlag, at nordlige sejlpassager åbner for skibstrafik, at den arktiske opvarmning accelererer, og at vejrmønstrene i Europa og Nordamerika påvirkes.
Bliver Arktis isfrit?
Ifølge IPCC’s sjette hovedrapport fra 2021 vil Arktis sandsynligvis opleve isfrie somre inden 2050 under alle scenarier bortset fra det mest ambitiøse emissionsreduktionsscenarie. Selv under Paris-aftalens 1,5-gradersmål vil Grønland miste betragtelig is og bidrage med 6–13 cm til havniveaustigningen inden 2100.
Hvad kan man gøre ved issmeltningen?
Reduktion af drivhusgasudledninger er den primære løsning. Derudover forskes der i geotekniske tiltag til stabilisering af isarket, som dog er kontroversielle, i kystbeskyttelse og tilpasning i lavtliggende regioner, og i tidlig varsling af kritiske tippunkter i klimasystemet.
