Sidst opdateret: juli 2026 · Kilder: Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og SCOR-tal offentliggjort på esundhed.dk.
SCOR står for Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register og er Danmarks nationale register over børn og unges tandsundhed. Det er også et af de mest undervurderede offentlige datasæt i landet: SCOR dokumenterer, hvordan danske børns tænder på under 50 år gik fra at være blandt Europas dårligste til blandt de bedste – og registeret er åbent, så du kan slå din egen kommune op. Denne guide forklarer, hvad SCOR måler, hvad tallene viser, og hvordan du selv læser dem.
Hvem står bag denne guide
Vi er redaktionen på NordAvis. Vi arbejder dagligt med offentlige danske registre – primært Danmarks Statistiks lønregistre, som ligger til grund for vores lønartikler om blandt andet tandlæger. Det er et register, vi ofte støder på, og som næsten altid bliver refereret forkert: enten som et journalsystem, forældre kan slå op i, eller som et register, der er lukket. Ingen af delene passer. Vi har derfor gennemgået registeret fra kilden og skrevet ned, hvad registeret reelt indeholder.
Hvad er SCOR?
SCOR blev oprettet i 1972, samme år som den gratis børnetandpleje blev indført i Danmark. Formålet var at registrere børns tandsundhed ensartet på tværs af kommuner, så udviklingen kunne følges over tid. Det gør registeret til et af verdens længst kørende registre på området – over 50 års sammenhængende data.
En detalje, der forvirrer mange: registeret hedder Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, men det administreres i dag af Sundhedsdatastyrelsen, ikke Sundhedsstyrelsen. Navnet er historisk. Sundhedsstyrelsen fastsætter reglerne for den kommunale tandpleje, mens Sundhedsdatastyrelsen driver registeret og udgiver tallene.
Registeret indeholder ikke behandlingsjournaler. Det er et statistikregister: kommunerne indberetter tandstatus årligt, og data bruges til overvågning, forskning og planlægning. Barnets egen journal ligger hos tandplejen, ikke i SCOR.
Hvad registrerer SCOR – og på hvilke alderstrin?
Registreringerne sker ved de almindelige tandeftersyn i den kommunale tandpleje. Registeret gemmer både detaljerede variable på tandfladeniveau og samlede vurderinger af barnets mundsundhed.
| Registrering | Hvad den bruges til |
|---|---|
| Caries (huller) | Overvågning af sygdomsudvikling over tid |
| Fyldninger | Dokumentation af udført behandling |
| Tandkødets tilstand | Vurdering af den samlede mundsundhed |
| Tandfrembrud | Kontrol af normal tandudvikling |
| Tandstilling | Planlægning af ortodonti (bøjlebehandling) |
Her er det, de fleste artikler om SCOR overser: kommunerne indberetter ikke for alle årgange. Siden 1993 er indberetningspligten begrænset til 5-, 7-, 12- og 15-årige. Kommunerne må gerne indberette for de øvrige aldersgrupper, og mange gør det, men det er de fire alderstrin, der udgør det nationale sammenligningsgrundlag. Det forklarer, hvorfor stort set al offentlig statistik om børns tandsundhed handler om netop 5-årige og 12-årige.
Tallene: hvad SCOR faktisk viser
Det er her, registeret bliver interessant. Registeret dokumenterer en af de største folkesundhedsforbedringer i nyere dansk historie.
| Andel helt uden huller | 1974 | 1994 | 2022 |
|---|---|---|---|
| 5-årige | under 30 % | 63 % | 84 % |
| 12-årige | under 10 % | ca. 50 % | ca. 80 % |
For 12-årige er det gennemsnitlige antal huller samtidig faldet fra omkring ét hul i 1994 til under ét i 2022. I 1974 havde over 90 % af de 12-årige huller i tænderne. I dag er det under 20 %. Dansk børnetandpleje gik i den periode fra at være blandt de dårligste i verden til at være blandt de bedste – og registeret er grunden til, at vi overhovedet kan dokumentere det.
Forbedringen tilskrives typisk fire ting samtidig: gratis kommunal tandpleje, fluortandpasta, systematisk forebyggelse i skoletandplejen og regelmæssige eftersyn fra tidlig alder.
Det gennemsnittet skjuler: forskellene mellem kommunerne
Landsgennemsnittet er den mindst interessante del af registeret. Spredningen mellem kommunerne er stor: i nogle kommuner har næsten halvdelen af børnene huller i tænderne, i andre er det omkring hver syvende. Det er en forskel på mere end en faktor tre inden for det samme land og det samme gratis tilbud.
Forskellene følger i høj grad social baggrund – forældrenes uddannelse, indkomst og vaner slår igennem på børnenes tandsundhed. Men de er ikke låst fast. Guldborgsund Kommune lå i bunden blandt danske kommuner målt på caries hos børn og arbejdede sig på cirka fem år op på niveau med landsgennemsnittet gennem målrettet forebyggelse. Det er præcis den type effekt, registeret er bygget til at måle: uden registeret ville hverken indsatsen eller resultatet kunne dokumenteres.
Sådan slår du din egen kommune op i SCOR
Registerets data er offentlige. Sådan gør vi, når vi henter tal:
- 1. Gå til esundhed.dk under emnet Tandpleje. Det er Sundhedsdatastyrelsens offentlige portal, og det er her de nyeste beregninger ligger.
- 2. Vælg alderstrin. Brug 5-årige eller 12-årige – de har de længste og mest sammenlignelige tidsserier.
- 3. Vælg kommune og et sammenligningsniveau (region eller hele landet). Et kommunetal alene siger meget lidt.
- 4. Se på udviklingen over mindst 5 år, ikke på et enkelt år. Små kommuner har få børn pr. årgang, og enkeltår svinger tilfældigt.
Data på esundhed.dk går tilbage til 2008 og opdateres årligt. Vil du længere tilbage end det, findes de ældre årgange i registerets fulde datasæt hos Sundhedsdatastyrelsen, hvor forskere også kan ansøge om adgang til anonymiserede mikrodata.
To fælder vi selv gik i
1. Vi troede kortvarigt, at SCOR var lukket i 2017. Rigsarkivet har en post, der hedder “Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) 1972-2017”, og det læser man nemt som en slutdato. Det er det ikke. Årstallene angiver den arkivaflevering, Sundhedsstyrelsen har afgivet til Rigsarkivet som afleverende myndighed. SCOR kører videre og administreres af Sundhedsdatastyrelsen. Lektien: et arkivperiodenummer er ikke det samme som registerets levetid – tjek altid den driftsansvarlige myndighed, ikke arkivet.
2. Vi sammenlignede et kommunetal med landsgennemsnittet uden at se på alderstrin. Fordi indberetningspligten kun dækker 5-, 7-, 12- og 15-årige, og fordi nogle kommuner frivilligt indberetter flere årgange, kan to tal, der ser sammenlignelige ud, dække forskellige populationer. Vi låser nu altid alderstrin først, derefter kommune, derefter år – i den rækkefølge.
Hvad SCOR ikke kan – og hvorfor det er værd at vide i 2026
Registeret har reelle begrænsninger, som er værd at kende, før man læser tallene som facit.
Registeret dækker kun de fire indberetningspligtige alderstrin, så billedet mellem 7 og 12 år er tyndt. Registreringspraksis kan variere mellem kommuner og mellem behandlere, selv med fælles retningslinjer. Og længere intervaller mellem eftersyn – som flere kommuner har indført – betyder, at et barn kan nå at udvikle caries mellem to registreringer. Flere fagpersoner har derfor peget på, at registreringsprincipperne trænger til modernisering.
Vores holdning efter at have arbejdet med registeret: problemet er ikke datakvaliteten, men at data stort set ikke bliver formidlet. Definitionen på SCOR kan enhver AI-assistent gengive på en linje. Det, ingen gør, er at trække de kommunale tidsserier ud og vise forældre, hvordan deres egen kommune har udviklet sig. Der ligger over 50 års offentlige data og venter, og de bliver næsten kun brugt af forskere og forvaltninger.
NordAvis’ tjekliste: sådan læser du et SCOR-tal
- 1. Hvilket alderstrin? 5, 7, 12 eller 15 år. Uden alderstrin betyder tallet ingenting.
- 2. Hvilket år – og hvad var tendensen? Se mindst fem år. Enkeltår i små kommuner er støj.
- 3. Sammenlignet med hvad? Region og landsgennemsnit. Et tal uden reference er ikke en nyhed.
- 4. Er det caries-erfaring eller aktuelle huller? “Har haft huller” og “har huller nu” er ikke det samme tal.
- 5. Er det statistik eller journal? SCOR er statistik. Skal du vide noget om dit eget barn, ligger svaret i tandplejens journal – ikke i registeret.
For forældre er den praktiske konklusion enkel: tandpleje er gratis for alle børn og unge under 22 år, der er født efter 31. december 2003, og tilbuddet gælder uanset hvad SCOR viser for din kommune. Kommunale forskelle er et signal om forebyggelsesindsats – ikke om, hvilken behandling dit barn har ret til. Vil du se, hvad de fagfolk, der udfører arbejdet, tjener, har vi kigget på lønnen for klinikassistenter, og hvad gratis tandpleje betyder for en families økonomi.
Ofte stillede spørgsmål om SCOR
Hvad står SCOR for?
SCOR står for Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. Det er Danmarks nationale statistikregister over børn og unges tandsundhed, oprettet i 1972 og administreret af Sundhedsdatastyrelsen.
Er SCOR stadig aktivt?
Ja. Registeret er i drift og opdateres årligt. Rigsarkivets betegnelse “SCOR 1972-2017” henviser til en arkivaflevering, ikke til at registeret er lukket.
Kan forældre se deres barns oplysninger i SCOR?
Nej. Registeret er et statistikregister, ikke et journalsystem. Oplysninger om dit barns egne tænder og behandling findes i journalen hos den kommunale tandpleje, som du kan bede om aktindsigt i.
Hvilke aldersgrupper indberetter kommunerne til SCOR?
Siden 1993 har indberetningspligten omfattet 5-, 7-, 12- og 15-årige. Kommunerne må frivilligt indberette for øvrige årgange, men de fire alderstrin udgør det nationale sammenligningsgrundlag.
Hvor finder jeg SCOR-tal for min kommune?
På esundhed.dk under emnet Tandpleje. Her ligger Sundhedsdatastyrelsens nyeste beregninger for kommuner, regioner og hele landet, med data tilbage til 2008.
Er børnetandpleje gratis i Danmark?
Ja. Forebyggende og behandlende tandpleje er gratis for alle børn og unge under 22 år, der er født efter 31. december 2003, og som er tilmeldt folkeregisteret i en dansk kommune.
Tal fra registeret er offentliggjort af Sundhedsdatastyrelsen. Reglerne for den kommunale børne- og ungdomstandpleje fastsættes af Sundhedsstyrelsen i medfør af sundhedsloven og tandplejebekendtgørelsen.
